tortzen.bager

Individuel ledelsessparring

Ledelsessparring på klippekort

Sparring on demand  – ofte i form af  en morgentime i skoven før dagens møder og samtaler har taget hele lederens opmærksomhed.

Sådan bruger en leder på universitet sit klippekort med individuel sparring til at få mulighed for at udtrykke sine tvivl og overvejelser, lytte til sine refleksioner og formulere retning og mening i aktuelle vanskelige ledelsessituationer.

Trivsel og måder at møde udfordringer på

Trivselsseminar med fokus på fælles mentale resurser

På et gymnasium bliver vores måde at møde hverdagens udfordringer på afdækket som en underliggende problemstilling i skolens trivselsmåling. Emnet handler om de måder medarbejdere møder og håndterer hverdagens kompleksitet, foranderlighed, tempo og usikkerhed på. Det opleves som individuelle og personlige valg, men SU/AMU vil gerne se nærmere på, om vi kan skabe et professionelt samspil og udvikle fælles færdigheder til at imødekomme det, vi endnu ikke kender. På et trivselsseminar arbejder vi med mentale resurser i samarbejdskulturen på skolen.

At undre sig sammen

Pædagogisk dag på et gymnasium

Vores trivselsundersøgelse siger, at vi ikke anerkender hinanden kollegialt. Men hvad mener vi egentlig, når vi siger ”anerkendelse”? Sådan lød en opfølgningsopgave efter at medarbejdere i fællesskab havde kvalificeret trivselsundersøgelsens svar. Vi gik til spørgsmålet i en rammesat fælles undringsproces, hvor ”anerkendelse” blev undersøgt i medarbejdernes personlige erfaringer. Erfaringerne blev spejlet i anerkendelsesteorier og derefter fulgt tilbage til hverdagens samarbejde. Undringsprocessen satte ”anerkendelse” i bevægelse mellem medarbejderne.

Resonans

En tese med praktiske perspektiver

Jeg har en tese om, at når vi STORTRIVES i vores arbejde og samarbejde, så har oplevelserne rod i at dybe menneskelige drivkræfter forbinder os. Det giver mening, siger vi. Og det føles rigtigt, siger vi. Når de dybe drivkræfter kan folde sig ud, udløser det oplevelser af meningsoverbud, resonans, forbindelse, fælleshed. Og modsat, når vi er forhindrede i at opleve resonans, opleves det som meningstab, vi mistrives. Den tese undersøger jeg sammen med Benedicte Madsen i en række artikler et temanummer af Erhvervspsykologisk Tidsskrift, udkommet september 2024.

Kollegial supervision i lærergrupper

På grundskoler, efterskoler, FGU og gymnasier

Den formelle dialog om undervisningen giver en ramme til fælles didaktisk refleksion og til,  at kolleger sammen forholder sig undersøgende til undervisningen. Kollegial supervision bruges til at fastholde og udvikle professionelle kompetencer til at samarbejde om praksis i undervisning og vejledning. Det er en central metode til udvikling af faglig trivsel gennem samarbejde.

Den pædagogiske opgave

Mistrivsel og moralsk stress

_{Når rammerne hæmmer gymnasieskolens mulighed for at løfte den pædagogiske opgave, kan det ses i mistrivsel og moralsk stress hos medarbejdere. Især den sociale kapital er under pres, for alle relationer i skolen er påvirket – elever, lærere, ledelser – og deres mulighed for indbyrdes forståelse, dialog og samarbejde. Det påvirker kvaliteten af arbejdsvilkår og det påvirker dannelseskulturen i gymnasieskolen. Som proceskonsulent arbejder jeg med at styrke den pædagogiske opgave og relation.}

Tilbagelæsning af Professionel Kapital-undersøgelser

På gymnasier

Når den samlede PK-rapport lander på skolen, er der et stykke vej at gå. Vi skal kortlægge  og skabe enighed om  det billede, PK-undersøgelsen giver af os og vores skole: Hvad er de væsentligste og vanskeligste udfordringer hos os – og hvordan skal vi arbejde, så vores opfølgning aktivt hjælper med at forme, det vi har brug for nu? Fra skole til skole involveres medarbejdere på forskellige måder i formningen af praksis omkring skolens centrale opgave: at skabe læring hos eleverne i en stærk læringskultur for alle på skolen.

Fortroligt forum for rektorer

Sparring på dilemmaer i dit lederskab

_{Jeg starter løbende smågrupper af rektorer, der kommer for at dele vanskelige dilemmaer i deres lederskab med hinanden i al fortrolighed. Gennem faciliteret dialog lytter de til hinanden på en måde, der skaber lettelse og perspektiv og nye forståelser af deres rolle. De bliver hinandens moralske kompas.}