Mening og modstand er dynamikker, der er til stede overalt i en skole. Men tilspidsede situationer som et lederskifte, en reform, en fyringsrunde eller en fusion, kan fremkalde dynamikkerne og skabe kaotiske tilstande, som ikke var tilsigtede og slet ikke er hensigtsmæssige.
Dynamikkerne skal have opmærksomhed og håndteres i processen, for ikke at blive til dødvægt under forandringsprocessen – men så sandelig også efter.
Her er nogle eksempler på mening og modstand i forandringsprocesser:
- En skoles professionelle kapital-undersøgelse viser, at samarbejdet mellem lærere og ledelse er dårligt. For at undgå at skubbe til afstanden, bliver det bestemt, at lærere og ledelse mødes og lytter til hinandens perspektiver og oplevelser af konkrete situationer. Mødet resulterer i mere gensidig forståelse på centrale punkter og især i et forandret afsæt for indbyrdes samarbejde. Det centrale værktøj: at gå på besøg i hinandens perspektiver.
- Et campus er for nogle år siden blevet skabt gennem sammenlægning af en række selvstændige skoler. Efter 5-6 år er den nye skolekultur præget af silo-tænkning, mistillid, hierarkier og splittelse mellem afdelinger, medarbejdere og mellem medarbejdere og ledelse. Et ledelsesteam tager fat om kulturforandringen ved at kigge ind i processen omkring fusionen. I en re-konstruktion af forløbet med nedslag i konkrete situationer bliver bl.a. mistillid og splittelse til forståelige reaktioner, der ligger som indefrosne sedimenter fra fusions-processen i den nye skolekultur. Det centrale værktøj: at re-konstruere og genbesøge definerende situationer.
- En skole vil gerne arbejde med sine værdier forud for en periode, hvor det er forventeligt, at skolen skal udbyde nye uddannelsesretninger og evt. indgå i fusion. Der er brug for klarhed i profilen både udad og indadtil. Et værdi-seminar bliver omdrejningspunktet for elever, lærere, ledelse og bestyrelsesmedlemmers indsamling af eksempler på værdier, der lever på skolen i dagligdagen. På seminaret bliver det tydeligt hvilke værdier, der er bærende og fælles på skolen. En videre udmøntning af værdierne i praksis på en række områder, bliver skolens værdimæssige beredskab til en fremtid, der endnu er usikker. Det centrale værktøj: at sætte fokus på de værdier, der lever i hverdagen og give dem vægt i skolens prioriteringer, så de genererer mening til fremtidige scenarier.
I de nævnte eksempler er der en gennemgående rød tråd, som handler om at rammesætte dialogiske rum til tillidsfuld og undersøgende dialog, hvor der kan skabes merforståelse og åbnes perspektiver mellem medarbejdere. I den type dialoger opstår nye handlemuligheder – og ilt til samarbejde, tillid og trivsel.
Læs mere
Lene Tortzen Bager (2024): Vidnesbyrd om mistrivsel og moralsk stress hos medarbejdere i gymnasieskolen. I Erhvervspsykologisk tidsskrift.
Lene Tortzen Bager (2024): Resonans og acceleration i dannelse og uddannelse. I Erhvervspsykologisk tidsskrift.
Lene Tortzen Bager og Benedicte Madsen (2024): Motivation, mening, moral og muligheder. I Erhvervspsyklogisk tidsskrift.
Lene Tortzen Bager, (august 2022). Debatindlæg i Gymnasieskolen: Trivsel under pres.
Lene Tortzen Bager, (2018). Udfordringer for ledelseskulturen i gymnasiet. Tidsskriftet Ledelse i morgen nr. 3, Dafolo.
Lene Tortzen Bager, (december 2016). Debatindlæg Gymnasieskolen: Professionel Kapital – Hvordan kommer vi fra data til udvikling?
Lene Tortzen Bager, (2018). Kollegial supervision i gymnasiet – kompetencer til en styrket læringskultur. Dafolo forlag.