Gymnasiesektorens opgave og rammer er i vedvarende forandring, og i trivselsundersøgelser fortæller medarbejdere om belastningsreaktioner som mistrivsel og moralsk stress. Hvordan påvirker det ledelsesopgaverne og ledelsernes trivsel?
Det fortæller gymnasieledelser om i interviews, som jeg laver i disse dage.
Den konkrete anledning er, at Benedicte Madsen og jeg er gæsteredaktører af et temanummer af Erhvervspsykologisk Tidsskrift, som udkommer til sommer. Titlen er “Perspektiver på mistrivsel i lyset af Humanitas-teorien”. I artiklerne giver vi dels vidnesbyrd om, hvad målstyring og kontrol – instrumentalisering – gør ved de pædagogiske relationer (mellem kolleger, lærere-elev, medarbejder-ledelse og i deres selv-forhold). Og dels belyser vi instrumentalisering og pædagogiske relationer med H. Rosas resonansbegreb, K.E. Løgstrups beskrivelse af de suveræne livsytringer og vi perspektiverer til Humanitas-teorien, som er en evolutionspsykologisk teori om, hvorfor mennesker har udviklet så stærke kapaciteter til tillid, uselvisk samarbejde og samvittighed, at det kan udvikle belastningsreaktioner ikke at kunne udfolde dem.