Jeg er ved at færdiggøre en artikel om H. Rosas forståelse af fremmedgørelse i skolen. Her er et lille klip med aktuel relevans:
”Rosa beskriver, hvordan en international uddannelsespolitisk tendens til at erstatte dannelse med målbare kompetencemål har konsekvenser for skolens dannelsesopgave. Hans pointe er, at graden af kontrol og forudbestemte mål i detaljerede kompetencebeskrivelser påvirker stofudvælgelse i undervisningen og placerer læreren udenfor den vigtige dynamiske relation mellem lærer, elev og stof. Den øgede politiske interesse for kompetencemål forstyrrer den pædagogiske relation.
Fremmedgørelse betyder i skolekontekst, at den pædagogiske relation bliver fremmed for dynamikken i resonansrelationer og dermed, at skolen risikerer at blive fremmedgørende for den indladen sig og åbning for forandring, som er skolens funktion. Ligesom skolen kan spille en vigtig rolle i forhold til at give børn og unge erfaringer med resonans og transformation, kan skolen komme til at gøre det stik modsatte og virke fremmedgørende og relations-løs.”
Artiklen H. Rosa: Resonans og acceleration i dannelse og uddannelse bliver offentliggjort i Erhvervspsykologisk Tidsskrift til sommer, hvor Benedicte Madsen og jeg er gæsteredaktører for et temanummer, der også rummer en artikel om mistrivsel og moralsk stress i gymnasiet.