Publikationer

Denne artikel handler om, hvordan gymnasiesektorens rammebetingelser påvirker kerneopgaven og medarbejdernes arbejdsvilkår og miljø. I fokus er ledelsesopgaven og de muligheder og begrænsninger, som ledelser oplever, når gymnasieskolens kerneopgave - almendannelse og studieforberedelse - reguleres gennem målstyring, som må siges at være fremmed for opgavens karakter.

Den overordnede baggrund for artiklen er undersøgelser, der giver indblik i, hvordan gymnasielærere oplever, at deres arbejdsvilkår herunder relationer til eleverne og kollegerne bliver påvirket af rammerne. De beskriver alvorlige faglige og moralske belastningssymptomer, som forskere betegner som mistrivsel og moralsk stress (Rasmussen, 2023; Bager, 2024a).

Hensigten med denne artikel er belyse, hvordan rektorer og vicerektorer oplever rammestyringen, og hvordan medarbejdernes trivsel og arbejdsvilkår påvirker deres roller og opgaver. Afsættet for artiklen er interviews (med fem rektorer og to vicerektorer fra fem forskellige skoler fordelt på provins og storby), hvor de beskriver deres opgaver og de udfordringer og muligheder, de ser heri.

Artiklen indledes med en karakteristik af opgavens uklarhed, og dernæst følger et afsnit om ledelsens position, der skaber grobund for interessekonflikter og mistillid. Ledernes indblik i lærernes arbejdsvilkår og ansvaret for at opfylde krav og rammer lægger et krydspres på lederne og rummer nogle personlige etiske problemstillinger. Artiklen rundes af med at se på det, lederne siger giver mening, og deres perspektiver på muligheder for ledelse.
Fortsæt læsning »

I denne artikel i Ledelse i Morgen (september 2020) formulerer jeg mine visioner for skoleudviklingen på baggrund af de senere års forhåbninger og realiteter i skolen:
Min vision for skoleudviklingen er at udvide billedet af deltagere i det professionelle samarbejde, så det tæller såvel lærere som faglige eksperter med viden om fx videnskabelse, motivation og dialogkultur. Og hvor interne og eksterne taler sammen om praksissituationer, hvor lærernes faglige dømmekraft, erfaringer og viden kan skabe nye indsigter sammen med de eksterne eksperters viden og erfaring. Det handler om skoleudvikling fra praksis med brug af de bedste ressourcer.

Fortsæt læsning »

Igennem længere tid har vi oplevet, at skolers faglige og organisatoriske udvikling i stigende grad bliver drevet af forskning, viden og intentioner, der kommer ”udefra” – fra international forskning og politiske rammeaftaler. Disse reguleringsformer har påvirket ikke blot læreres og skolelederes opgaver, men den samlede læringskultur. Heldigvis oplever vi nu, at den tendens afløses af et ønske om at udvikle skolen til et professionelt læringsfællesskab. Det er en mulighed for at skabe udvikling med udgangspunkt i og respekt for den faglige viden og erfaring, der allerede findes hos lærere og ledere.
I en artikel i Ledelse i Morgen giver Søren Willert og jeg et bud på, hvordan det kan ske – med en samlebetegnelse kalder vi det den videnproducerende skole. Fortsæt læsning »

En ledelses strategiske blik og lærernes fagnære perspektiv formes og forandres kontinuerligt. Forbindelserne mellem de to er altid under pres. De aktuelle bestræbelser på at styrke professionelle læringsfællesskaber mellem lærere og ledelser i gymnasieskolen er en vigtig og god intention. Men spørgsmålet er, om andre pres - fra reformarbejde, obligatoriske dataindsamlinger, besparelser og hård konkurrence mellem ungdomsuddannelser - er ved at tage pusten fra dialogen mellem lærere og ledelse?
Situationen stiller gymnasieledelserne og især de pædagogiske ledere i en vanskelig position, hvor dialogen mellem ledelse og lærere bliver helt afgørende for at opretholde den fælles navigationskultur. De svære og nødvendige spørgsmål er, hvordan koblinger mellem lærer og ledelse kan ske på ansvarlige måder i forhold til de resurser, der er til rådighed? Hvad vil være konstruktivt på den enkelte skole?
I en artikel i Ledelse I Morgen, nr 3, 2018 beskriver jeg hvordan forskellige former for modstand kan se ud og giver et eksempel på, hvordan modstand kan overvindes og blive til fælles konstruktive arbejdsgrundlag.

Hvad siger fagprofessionelle om deres behov for sparring fra kolleger?
Ja, de deltagende sygeplejersker på konferencen "Feedback", arrangeret af FSUS (Fagligt Selskab for Undervisende Sygeplejersker) d. 28.-29.19.18 i Aarhus svarede sådan her. Vi ønsker:

- Spejling af egen praksis
- Læring af egen praksis
- Tættere relationer
- Bevidsthed om egne udviklingspotentialer
- Udvikling af undervisning sammen

I artiklen "Kollegial sparring mellem fagprofessionelle" i Uddannelsesnyt nr. 2, 2019 beskriver jeg, hvordan den fagprofessionelles beslutningskompetence kan underbygges af kollegial sparring. Men den valgte arbejdsform må ikke blive et mål i sig selv. Den skal være en praktisk vej til at udvikle samarbejdskvaliteten i såvel uddannelseskultur som i professionen.

Interview i Gymnasielæreren med lærere og uddannelsesleder på Aarhus Katedralskole Fortsæt læsning »

Interview i Gymnasielæreren om kollegial supervision i gymnasiet i forbindelse med bogudgivelsen "Kollegial supervision i gymnasiet - kompetencer til en styrket læringskultur". Fortsæt læsning »

I en række testforløb har vi arbejdet med ledere på kunstmuseet, hvor en faciliteret dialog med afsæt i kunstværker skaber refleksion over ledernes personlige tilgang til ledelsesopgaverne. Artiklen samlerne ledernes erfaringer fra interviews. Lederne fortæller samstemmende, hvordan de på forskellig vis har oplevet dialogen som et redskab til en åben tænkning, hvor løsninger nærmest kommer af sig selv.
Artiklen er publiceret i tidsskriftet Ledelse imorgen, november 2017. Fortsæt læsning »

Bogen præsenterer kollegial supervision som en kompetenceudviklingsmetode, der er baseret på et forpligtende samarbejde mellem lærere. Omdrejningspunktet for supervisionen er lærernes selvvalgte temaer i relation til undervisningen. Supervisionsarbejdet foregår i en systematisk proces, der bearbejder undervisningen i en gensidig og forpligtende dialog og refleksion. Processen bringer en af lærernes centrale faglige kompetencer i fokus, nemlig kompetencen til i situationen at beslutte den næste undervisningshandling. Dermed er kollegial supervision også en arbejdsform, der bidrager til at udvikle kompetencer til en skolekultur, hvor gensidig læring er en bærende kvalitet. Fortsæt læsning »

Lærernes samarbejde er en vej til at løfte kvaliteten i uddannelser og til at styrke og professionalisere gymnasieskolen som arbejdsplads. Det siger international forskning, og gymnasielærerforeningen bakker op. Jeg ser et øget lærersamarbejde som en præcis pædagogisk ledelsesopgave: Pædagogiske ledelse skal skabe afsæt for, at lærersamarbejde kan bidrage med konkrete faglige forslag til ledelsens strategiske opgaver. Den pædagogiske ledelse kan blive et tydeligt bindeled mellem bottom og top.
I en artikel i Dafolo tidsskriftet Ledelse i Morgen giver jeg bud på, hvorfor pædagogisk ledelse er et vigtigt udviklingsområde. På baggrund af 2 cases, hvor den pædagogiske ledelse forbinder læreres faglighed med ledelsens strategi, foreslår jeg, hvad pædagogisk ledelse skal have fokus på.

Læs hele artiklen i tidsskriftet Ledelse i Morgen, maj 2017 på linket nedenfor.

Læs om udviklingsforløbet Pædagogisk ledelse, der styrker og udvikler en personlig og faglig tilgang til de pædagogiske ledelsesopgaver. Forløbet er baseret på en ikke-instruktiv tilgang, hvor rammesat gensidig læring i den lille deltagergruppe styrker den enkelte deltagers medskabelse af den strategiske dagsorden på egen skole på linket her: http://www.tortzen-bager.dk

Fortsæt læsning »

I forbindelse med efteruddannelsen E3U (Efteruddannelse i Entreprenørskab på 3 Uddannelsesniveauer) har vi i lærerteamet fået øjnene op for, at arbejdet med læreres entreprenørielle kompetencer kan være en bottom-up strategi i forhold til udvikling af læring, ledelse og organisation som helhed.
I en artikel i tidsskriftet Ledelse i Morgen præsenterer vi E3U og begrunder vores tese om, at ledelsesperspektiver kan ændre sig gennem lærernes entreprenørielle kompetencer og tilgang til opgaven. Den tese undersøger vi med udgangspunkt i tre uddannelseslederes erfaringer fra medarbejdere på efteruddannelsen E3U.

Læs hele artiklen i tidsskriftet Ledelse i Morgen, marts 2017 på linket nedenfor.
Læs mere om E3U efteruddannelsen her:
http://tdm.au.dk/undervisning-og-kurser/efteruddannelse-i-entreprenoerskab/

Fortsæt læsning »

I særnummeret af Gymnasieskolen 9, 2016, præsenterer Tage Søndergaard Kristensen (TSK) resultaterne fra den omfattende undersøgelse af Professionel Kapital på mere end 100 danske gymnasier, som GL har initieret. Præsentationen af undersøgelsens design og resultater er spændende! Men den åbner naturligvis også for en række spørgsmål ikke mindst i forhold til, hvordan skolerne kan arbejde med de mange data: Hvad kan skolerne gøre konkret for at styrke den professionelle kapital? Hvor er det værd at tage fat? Og hvordan?

Læs debatindlægget i Gymnasieskolen: Fortsæt læsning »

Lærernes Læring er tema i Gymnasieforskning, december 2015. Her beskriver tortzen.bager i et interview, hvordan kollegial supervision er en undersøgende metode til at åbne døre i undervisningen.

Artiklen analyserer de former for vækst, som små- og mellemstore virksomheder siger, de har oplevet i vidensamarbejde med forskere i projekt Genvej til Ny Viden. Der er tale om både kvantitative og kvalitative former for vækst. Hvor det kan se ud som om, kvalitativ vækst er en forudsætning for, at der vil kunne ske kvantitativ vækst.
De kvalitative former for vækst er et forandret selvbillede og handlemåder, ledelsesmæssige forandringer i virksomheden, ændret intern kommunikation og ændrede arbejdsgange, oplevelsen af og erfaring med nye samarbejds- og projekt-muligheder.
De kvantitativ vækst fx drejer sig om at have udviklet et nyt produkt, ny forretningstrategi, opnået salg af produkt, udvidet marked, ansættelser og øget indtjening. Fortsæt læsning »

Rapporten dokumenterer vidensamarbejdets byggesten og udbytte i Projektet Genvej til Ny Viden. Projektet blev afsluttet i 2014 og var finansieret af Region Midtjylland, og EU´s Regionalfond, mens projektledelsen lå hos Center for Entreprenørskab og Innovation, Aarhus Universitet.
Denne rapport giver første hånds erfaringer fra vidensamarbejdet gennem interviews og analyser af materialer fra fra fem virksomheder, deres forskere og facilitatorer. Fortsæt læsning »

Denne rapport præsenterer min undersøgelse af, hvordan undervisere udvikler deres undervisning i entreprenøriel retning.
Undersøgelsen er baseret på interviews med 5 undervisere ved Arts Aarhus Universitet, der arbejder med entreprenørskab i deres undervisning. Deres proces har været udgangspunkt for at belyse følgende forskningsspørgsmål:
• Hvordan udvikler undervisere deres undervisning, og udvikler de sig selv herigennem?
• Hvilke motivationer har underviserne for at udvikle deres praksis?
• Hvilken metode eller systematik bruger de, og indgår der evaluering af virkningen?
• Hvilke faktorer ser ud til at være afgørende og hvorfor?
Undersøgelsen viser, hvordan entreprenørskab betyder noget forskelligt selv indenfor et humanistisk fagfelt, og den dokumenterer, hvordan faglig legitimitet er afgørende for integration af nye faglige og didaktiske dimensioner i undervisning. Underviseren er med sin viden og handlinger garant for den faglige legitimitet, og underviserens motivation er derfor en bærende drivkraft i udvikling.
Faglig udvikling er bl.a. baseret på underviserens aktive genforhandling med sin viden og kunnen - ikke alene i relation til de faglige traditioner, men fordi det handler om entreprenørskab - også i relation til fagets mulige samfundsmæssige engagement og de studerendes læring og videre vej.
Undersøgelsen giver indblik i, hvordan undervisere udvikler sig professionelt og dokumenterer, at praksisudvikling er kompetenceudvikling af undervisere. Den er tilgængelig på nedenstående link.
Fortsæt læsning »

Evalueringsrapport om SCKK-projekt, der involverede 4 gymnasier i et projekt om kollegial supervision i 2009. Projektet var formuleret i forhold til at imødekomme gymnasiereformens behov for forandrede undervisnings- og samarbejdsformer.
Forløbet blev grundigt evalueret og rapporten giver derfor et indblik i, hvad lærerne siger, metoden kan og på hvilke måder, den kan gøre en forskel. Lærerne fremhævede fx, at de oplever, at metoden giver dem større didaktisk frihed, mod til at eksperimentere og større glæde samt motivation.
Rapporten er udgivet som arbejdspapir ved Center for Undervisningsudvikling, Aarhus Universitet, 2009. Publikationen kan læses på nedenstående link:


Fortsæt læsning »

Artiklen indgår i den nye store antologi om Universitetspædagogik og er skrevet sammen med Hanne Leth Andersen.
Artiklen præsenterer kollegial supervision, som metoden anvendes for adjunkter i deres adjunktpædagogiske kursusforløb.
Universitetspædagogik er udkommet i 2013 redigeret og skrevet af Rienecker, Stray Jørgensen, Dolin og Holten Ingerslev, på forlaget Samfundslitteratur.

Undervisermetroen er en webresurse til undervisere lavet af undervisere på Arts, Aarhus Universitet. Artiklen her er skrevet i samarbejde med Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen, der var ansat på Undervisermetroen i dens første år. Baggrunden for Undervisermetroen er indsigten i hvor meget spændende undervisning, der udvikles og gennemføres - der er bare ingen fora til at dele den viden og de eksempler. Derfor har vi udviklet en platform, hvor undervisningserfaringer og refleksioner kan deles og udveksles.
Artiklen er publiceret i Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift , 2012.
Undrevisermetroen er et websted, man frit kan tilgå på nedenstående link Fortsæt læsning »

Artiklen præsenterer Cafemodellen, som den er udviklet i forbindelse med undervisning i entreprenørskab ved Aarhus Universitet. Cafemodellen sætter en faciliteret ramme om en samtale mellem tre projektgruppers feedback til hinanden. I artiklen præsenterer jeg Cafemodellen og beskriver, hvordan den kan anvendes og hvilke erfaringer, der er gjort med den.
Artiklen er udgivet i nummer 6, 2008, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift og kan læses elektronisk på nedenstående link: Fortsæt læsning »

Dette arbejdspapir tematiserer brugen af undervisningsevaluering på universitetet. I en artikel viser Louise Søndergaard, hvordan den daværende evalueringspraksis blandt undervisere på Humaniora ved Aarhus Universitet primært satte fokus på underviseren fremfor på de studerende og deres læreprocesser. I andre artikler diskuterer vi, hvordan evaluering kan bruges som et redskab til at udvikle kvalitet gennem evalueringsformer, der udvikler et fælles sprog om læring.
Arbejdspapiret er lavet i samarbejde med Louise Søndergaard og udgivet på Center for Undervisningsudvikling, Aarhus Universtet, 2005. Arbejdspapiret kan læses elektronisk på nedenstående link: Fortsæt læsning »

Denne artikel, som er skrevet sammen med Per Blenker, argumenterer for, at entreprenøriel læring sætter dagsordenen for en ny form for almendannelse, hvor bevidsthed om læring og proces sammen med kompetencer til refleksion og handling er centrale nye kompetencer. Hvis vi accepteter det, er opgaven at skabe undervisning, hvor de studerende gives mulighed for at opøve og træne de kompetencer.
Artiklen er del af et arbejdspapir udgivet på Center for Undervisningsudvikling ved Aarhus Universitet, 2008. Arbejdspapiret kan læses elektronisk på nedenstående link Fortsæt læsning »

Dette arbejdspapir introducerer til studieprocessamtaler som et redskab i en helhedsorienteret tilgang til læring. Den centrale artikel beskriver en undersøgelse af, hvordan samtalerne virker i praksis for studerende ved Aarhus Universitet, hvor studieprocessamtaler startede. Undersøgelsen er en specialeafhandling skrevet af Stine Due Hansen ved Københavns Universitet. Arbejdspapiret og giver desuden konkrete redskaber og forslag til, hvordan man går igang.
Arbejdspapiret er udgivet af Center for Undervisningsudvikling og kan hentes elektronisk på nedenstående link Fortsæt læsning »

Bogen beskriver et undervisningsforløb i entreprenørskab ved Aarhus Universitet, som det er udviklet af forfatterteamet gennem flere år. Teamet - Bager, Blenker, Rasmussen og Thrane - beskriver den procesforståelse, der designer forløbet og de didaktiske arbejdsformer, de har udviklet for at bringe de studerende igennem en entreprenøriel proces, der ligger på en tværfaglig kandidatuddannelse.
Bogen er udgivet med støtte fra Region Midt og EUs Socialfond og kan hentes elektronisk på nedenstående link. Fortsæt læsning »

Artiklen beskriver metoden i Cafemodellen, hvor projektgrupper trænes i at give hinanden procesfeedback i forbindelse med undervisning i entreprenørskab. Artiklen anvender studerendes udsagn til at vise, hvordan cafemodellen både giver projektgrupperne procesredskaber og anledning til at spejle deres egen proces i det rammesatte samarbejde med andre projektgrupper. Artiklen er et bidrag i bogen af Greve & Kirketerp (red.): Perspektiver på entreprenørskabsundervisning - 7 essentielle principper. Aarhus Universitetsforlag 2011.

Bogen samler erfaringer fra forløb med kollegial supervision i en række uddannelsessammenhænge. Den sætter særligt fokus på ledelsesmæssige perspektiver i arbejdet med metoden. Bogen giver et grundigt indblik i metoden i kollegial supervision.
Bogen er skrevet og redigeret i samarbejde med Hanne Leth Andersen, den er udkommet på Aarhus Universitetsforlag, 2011.

Artikelen sætter fokus på, hvordan kvantitative mål - der er mest udbredte i uddannelsessytemet - har betydning for uddannelsernes kvalitet. Artiklen diskuterer fx det paradoks, at fastsatte kvantitative mål for læring er grundlag for uddannelse til højeste niveau. Vi har brug for andre parametre, der kan beskrive andre typer af kvalitet, som fx kvalitet i processer.Artiklen er skrevet sammen med Hanne Leth Andersen i bogen: Uddannelseskvalitet i en globaliseret verden, samfundslitteratur, 2012.