Kompetencer. Kvalitet. Kreativitet. Kultur.
Jeg arbejder med den enkeltes faglighed som en drivkraft og et engagement, der er personligt, dybt og ægte.
Kompetencer
vokser, når vi er i refleksiv dialog om praksis
Kvalitet
udvikler sig, når vi skaber mening
Kreativitet
udfolder sig, når vi eksperimenterer
Kultur
er summen af vores måde at arbejde på
Jeg forstår faglighed som den enkeltes viden og erfaring og begge dele er naturligvis individuelle.
Jeg skaber rammer, hvor alle involveredes viden og erfaring kan undersøges og bringes i spil sammen med kolleger i refleksioner i forhold til den fælles opgave.
Jeg skaber grundlag for professionelt samarbejde, der kan udbygge og udvikle den enkeltes personlige drivkraft sammen med kolleger.
Jeg arbejder i levende erfarings- og læreprocesser for at styrke:
- Tillid
- Inspiration
- Relationer mellem kolleger
- Nysgerrighed
- Lyst til at eksperimentere
Jeg arbejder med dybt forandrende kompetencer til at være i udvikling og åbne perspektiver.
Jeg arbejder med respekt for og viden om, at fagprofessionelle udvikler sig ved at eksperimentere og sætte sin professionalisme i spil. For alle bliver dygtigere af at arbejde i åbne og undersøgende processer sammen. Det styrker vores evne til at handle her og nu ud fra de betingelser, der er til stede.
Vi skal arbejde på måder, der skaber den arbejdskultur, vi ønsker.
Sådan har vi oplevet samarbejdet
Lene har hjulpet os med tilbagelæsningen af vores Professionel Kapital-undersøgelse, som kom til at foregå under nedlukningen og derfor delvist virtuelt. Lene sikrede en proces, hvor vi kom til at arbejde med de tematikker, som vi oplever er de væsentligste udfordringer på skolen og vi formulerede forslag til, hvordan vi vil omsætte dem i praksis. Det har været en proces, hvor vi har lært meget om os selv undervejs. Det har været krævende, men det hele værd. Vi bruger allerede Lenes anbefalinger flittigt. Jeg er desuden sikker på, at vi kan få meget glæde af processen fremadrettet.
Lars Bluhme, rektor Odder Gymnasium
Vi har arbejdet sammen med Lene i et forløb med fokus på personlig motivation i vores roller som uddannelsesledere. Hensigten med forløbet var at styrke vores personlige og fælles resurser i i ledelsesarbejdet. Vi har været meget glade for forløbet, som gav os frirum til at tænke åbent og kreativt om vores ledelsesroller og dynamikker i vores ledelsesgruppe.
Henrik Fogde og Anne-Mette Kjærgaard Thorøe, uddannelsesledere Vestjysk gymnasium
Vi havde forventet, at Lene lærte os noget om kollegial supervision som værktøj, men vi endte med at lære en masse om os selv som organisation også. Vi har fået et andet blik for relationen mellem lærerne, fået styrket det kollegiale samarbejde og fællesskabsfølelsen i lærergruppen også. Dét er fantastisk.
Birgitte Klippert, Skoleleder Marieskolen, Tønder
" Lene gør mig til en bedre og eftertænksom leder. Hun hjælper mig til at åbne øjnene overfor ting, der er svære. Hun støtter og motiverer mig, og hun udfordrer mig, når det er nødvendigt. Vi går lange ture, mens jeg fortæller om de ledelsesmæssige opgaver, der optager mig, alt fra strategisk ledelse, personaleledelse, fagudvikling eller kulturændring på arbejdspladsen. Med sin ro og styrke stiller hun mig skarpe spørgsmål, giver feedback og dermed finder jeg forslag til hvad, jeg kan gøre for at løse ledelsesopgaverne.
Professor og afdelingsleder, Aarhus Universitet
Kollegial supervision har betydet dybe, nærende undersøgelser af det, der virkelig betyder noget for undervisere – dét, som nye handlemuligheder udgår fra
Anders Ølsgaard, uddannelsesleder Aarhus Katedralskole
" I forlængelse af en trivselsundersøgelse på skolen faciliterede Lene en undringsproces omkring "anerkendelse".
Den satte vores tanker i bevægelse!
Med undringsprocessen fik vi et værktøj, som vi vil bruge igen. Vi oplevede, at hos os handler medarbejdertrivsel om, at vi lytter til hinanden og oplever tillid mellem os, når vi hjælper hinanden med at beskrive skolens opgave - også når virkeligheden overrasker os. Efter trivselsdagen betyder anerkendelse mere for os - og på en forandrende måde.
Søren Urup, rektor Mariagerfjord Gymnasium
Lene insisterer ambitiøst på at nå længere ved at dvæle ved detaljen og fastholde momentet, og ved at se mulighed, potentiale og ressource, der hvor andre går i stå. Hun kommer med indlevelse, baserer sig på værdier og faciliterer forandring. Sådan får hun processer til at forme sig og mennesker til at vokse i dem.
Hanne Leth Andersen, rektor RUC
I en sparringssamtale med dig , Lene, lytter du på en måde, så jeg forstår, hvor meget jeg egentlig kan og har at gøre godt med, både fagligt og personligt. Du lytter med anerkendelse og intensitet. Tager imod det hele og holder vedholdende fast i det væsentlige. Jeg vokser i dit nærvær.
Hanne Buhl, mindfulness-coach, www.Spirémus.dk
Aktuelle opgaver
Individuel ledelsessparring
Ledelsessparring på klippekort
Sparring on demand – ofte i form af en morgentime i skoven før dagens møder og samtaler har taget hele lederens opmærksomhed.
Sådan bruger en leder på universitet sit klippekort med individuel sparring til at få mulighed for at udtrykke sine tvivl og overvejelser, lytte til sine refleksioner og formulere retning og mening i aktuelle vanskelige ledelsessituationer.
Trivsel og måder at møde udfordringer på
Trivselsseminar med fokus på fælles mentale resurser
På et gymnasium bliver vores måde at møde hverdagens udfordringer på afdækket som en underliggende problemstilling i skolens trivselsmåling. Emnet handler om de måder medarbejdere møder og håndterer hverdagens kompleksitet, foranderlighed, tempo og usikkerhed på. Det opleves som individuelle og personlige valg, men SU/AMU vil gerne se nærmere på, om vi kan skabe et professionelt samspil og udvikle fælles færdigheder til at imødekomme det, vi endnu ikke kender. På et trivselsseminar arbejder vi med mentale resurser i samarbejdskulturen på skolen.
At undre sig sammen
Pædagogisk dag på et gymnasium
Vores trivselsundersøgelse siger, at vi ikke anerkender hinanden kollegialt. Men hvad mener vi egentlig, når vi siger ”anerkendelse”? Sådan lød en opfølgningsopgave efter at medarbejdere i fællesskab havde kvalificeret trivselsundersøgelsens svar. Vi gik til spørgsmålet i en rammesat fælles undringsproces, hvor ”anerkendelse” blev undersøgt i medarbejdernes personlige erfaringer. Erfaringerne blev spejlet i anerkendelsesteorier og derefter fulgt tilbage til hverdagens samarbejde. Undringsprocessen satte ”anerkendelse” i bevægelse mellem medarbejderne.
Resonans
En tese med praktiske perspektiver
Jeg har en tese om, at når vi STORTRIVES i vores arbejde og samarbejde, så har oplevelserne rod i at dybe menneskelige drivkræfter forbinder os. Det giver mening, siger vi. Og det føles rigtigt, siger vi. Når de dybe drivkræfter kan folde sig ud, udløser det oplevelser af meningsoverbud, resonans, forbindelse, fælleshed. Og modsat, når vi er forhindrede i at opleve resonans, opleves det som meningstab, vi mistrives. Den tese undersøger jeg sammen med Benedicte Madsen i en række artikler et temanummer af Erhvervspsykologisk Tidsskrift, der udkommer til sommer 2024.
Kollegial supervision i lærergrupper
På grundskoler, efterskoler, FGU og gymnasier
Den formelle dialog om undervisningen giver en ramme til fælles didaktisk refleksion og til, at kolleger sammen forholder sig undersøgende til undervisningen. Kollegial supervision bruges til at fastholde og udvikle professionelle kompetencer til at samarbejde om praksis i undervisning og vejledning. Det er en central metode til udvikling af professionelle læringsfællesskaber
Tilbagelæsning af Professionel Kapital-undersøgelser
På gymnasier
Når den samlede PK-rapport lander på skolen, er der et stykke vej at gå. Vi skal kortlægge og skabe enighed om det billede, PK-undersøgelsen giver af os og vores skole: Hvad er de væsentligste og vanskeligste udfordringer hos os – og hvordan skal vi arbejde, så vores opfølgning aktivt hjælper med at forme, det vi har brug for nu? Fra skole til skole involveres medarbejdere på forskellige måder i formningen af praksis omkring skolens centrale opgave: at skabe læring hos eleverne i en stærk læringskultur for alle på skolen.
Seneste blogindlæg
- Mistrivsel og moralsk stressDet kommende temanummer af Erhvervspsykologisk Tidsskrift, som Benedicte Madsen og jeg er forfattere til, har fået titlen Mistrivsel og moralsk stress.… Læs mere Mistrivsel og moralsk stress
- LedelseDet kan godt opleves som om, man får en ramme, der skaber nogle problemer, som vi ikke kan løse. Sådan siger… Læs mere Ledelse
- Risikoen for pseudo-ledelseDet værste ved målstyringen er risikoen for pseudo-ledelse og mistet arbejdsglæde. Sådan siger en gymnasierektor, der også udtrykker bekymring for, om… Læs mere Risikoen for pseudo-ledelse
- Fortroligt forum for rektorerSammen med Søren Urup, rektor på Mariagerfjord Gymnasium, starter jeg en lille netværksgruppe af gymnasierektorer, der vedkender sig, at rektoropgaven også… Læs mere Fortroligt forum for rektorer
- Fremmedgørelse i skolenJeg er ved at færdiggøre en artikel om H. Rosas forståelse af fremmedgørelse i skolen. Her er et lille klip med… Læs mere Fremmedgørelse i skolen
- Gymnasieledelsers vilkår og trivselGymnasiesektorens opgave og rammer er i vedvarende forandring, og i trivselsundersøgelser fortæller medarbejdere om belastningsreaktioner som mistrivsel og moralsk stress. Hvordan… Læs mere Gymnasieledelsers vilkår og trivsel