Jeg har mødt nogle interessefæller, som er optaget af det samme som jeg!
De kalder det bare noget andet.
Konsulenthuset Agora arbejder med at ”gentænke organisationer” og med at udvikle ”den videnproducerende skole”. Deres ambition er, at de selv skal arbejde på måder, som er eksperimentelle.
Det kan jeg i den grad spejle mig i!
Agora og jeg deler ambitionen om at bringe faglige undersøgelser i centrum i uddannelsessystemet, og gøre det på måder, der øger den faglige kvalitet, styrker nysgerrighed, producerer viden om, hvem vi er på vores skole – og skaber forslag til, hvad vores næste skridt er. Det handler om praksisfællesskaber, hvor det at eksperimentere i praksis er den drivkraft, der udvikler både kvalitet, kompetencer, arbejdsmiljø, organisation – og ny viden.
Det er kompetence- og organisationsudvikling i et og samme træk.
I mit arbejde med kollegial supervision har jeg beskrevet den undersøgende og anerkendende samtale mellem lærere som en forudsætning for at styrke læringskulturen i gymnasiet. Jeg kender mange gymnasier og skoler, hvor kollegial supervision i dag understøtter lærernes samarbejde tæt på hinandens praksis og i reflekterende dialog. Agoras spændende projekter har forstærket min fornemmelse af, at det næste skridt og progressionen i arbejdet med kollegial supervision ligger lige for: Nemlig i anvendelsen af kompetencerne i praksiseksperimenter, som lærere gør på vegne af fællesskabet og som genererer ny viden om, hvem vi er, og grundlag for strategiske beslutninger om, hvad vores næste skridt kan være.
Jeg kalder det et videnproducerende praksisfællesskab.
Her er lærernes nye fællesopgave at arbejde fagligt og didaktisk eksperimentelt med henblik på at kunne kvalificere det næste strategiske skridt. Ledelsens nye opgave er at være drivende kraft i en organisationsudvikling, som er baseret på en eksperimentel proces, hvor lærernes faglige eksperimenter bliver omsat til skolestrategi.
De centrale elementer i en sådan proces er:
- Udpege praksisfællesskaber (faggrupper, klasseteam, par), der sætter viden i spil i prøvehandlinger
- Prøvehandlinger er omdrejningspunkt for fælles observationer af, hvad der sker, når vi gør sådan (hvilke effekter har det, vi gjorde?)
- Fælles refleksioner og beskrivelser af, hvad vi nu kan og ved
- Udvikling af prototyper og beskrivelser af, hvilke ”positive afvigelser”, der forekommer i praksis
- Dialog med ledelse om, hvordan praksiserfaringer bliver indarbejdet i skolens næste strategiske skridt.
Videnproduktion handler om at udvikle praksisformer, vi ikke kunne kende på forhånd, fordi de bliver til i eksperimenter. Det handler om at udvikle praksisformer, der ikke ville ske af sig selv – og det handler især om at udvikle praksisformer, der passer til os. Den nye viden kommer fra os og er tilpasset os og vores skolekultur.
Det videnproducerende praksisfællesskab arbejder bevidst med eksperimenter, som involverer hele organisationen i nysgerrige og systematiske samarbejdsprocesser.
Det er i handlingerne og ud fra handlingerne, at vi begynder at skabe mening.
(Karl Weick, organisationspsykolog)