Sammen med Benedicte Madsen (tidligere lektor v. Psykologisk Institut, Aarhus Universitet) har jeg gennem en tid drøftet aktuelle trivselsproblematikker i gymnasieskolen, sådan som jeg møder dem som konsulent.
Vi har set på dem i lyset af en evolutionspsykologisk teori, Humanitas-teorien, der udviklet af Professor Boje Katzenelson (psykologisk Institut, Aarhus Universitet). Det er teorien om, at mennesket fra stenalder til nutid har udviklet nogle sociale og mentale kapaciteter. K.E. Løgstrup kalder dem for suveræne livsytringer, de er impulsen til uselvisk hjælp (samarbejde), tillid og samvittighed/retfærdighed.
De tre er som bekendt ingredienser i social kapital i organisationer.
Benedicte og jeg har skrevet en dobbeltartikel til Erhvervspsykologisk Tidsskrift om Social kapital i gymnasieskolen set i et evolutionspsykologisk lys. Første del af artiklen præsenterer vidnesbyrd om mistrivsel og moralsk stress fra trivselsmålinger i gymnasieskolen, mens anden del belyser mistrivsel og moralsk stress i et evolutionspsykologisk lys.
I artiklen prøver vi kræfter med en tese om, at aktuel mistrivsel målt blandt gymnasielærere forbinder sig til nogle dybt grundlæggende menneskelige paratheder, som er udviklet gennem evolutionen. Det er bl.a. tilskyndelsen til (uselvisk) samarbejde, tillid, moral og samvittighed.
Vores tese er, at den målte mistrivsel og moralske stress hos gymnasielærere er udtryk for, at de grundlæggende menneskelige kapaciteter er forhindrede i at udfolde sig i de aktuelle arbejdsbetingelser.
Den analyse skal naturligvis ikke gøres for håndfast, den er snarere en overvejelse og eftertanke værd. Og vi tror, at den eftertanke også er værd at gøre sig i forhold til mistrivsel i andre faggrupper.
I dobbeltartiklens første del, hvor vi giver vidnesbyrd om målt mistrivsel i gymnasiet, nævner vi en række problematiske forhold blandt andet effektivisering, instrumentalisering, detaljeret målstyring, dokumentationskrav og kvantificerede målinger af præstationer. Vi tror, at hvis dette misforhold mellem rammer og grundlæggende menneskelige kapaciteter skaber mistrivsel, kan problemstillingen udstrækkes til andre faggrupper, særligt de, hvor relationsarbejde står centralt.
Nu starter vi samtaler mellem forskellige fagprofessionelle om perspektivets relevans og om deres konkrete erfaringer. Den dialog bliver med stor sandsynlighed materiale i det temanummer af Erhvervspsykologisk Tidsskrift, som vi har fået mulighed for at skrive. (Temanummeret udkommer midt 2024).