Som konsulent i gymnasieskolen har jeg gennem de seneste år oplevet, hvordan det nære samarbejde mellem de fagprofessionelle lærere og ledelser er kommet under et større og større forventningspres. Tendensen er groft sagt, at ledelsen skal honorere krav om dokumentationer, undersøgelser og indsamlinger, som ikke er udtænkt i den faglige læringskultur, skolen virker i, – og som kan forekomme fremmedartet set fra et fagnært perspektiv.
En ledelses strategiske blik og lærernes fagnære perspektiv formes og forandres kontinuerligt. Forbindelserne mellem de to er altid under pres. De aktuelle bestræbelser på at styrke professionelle læringsfællesskaber mellem lærere og ledelser i gymnasieskolen er en vigtig og god intention. Men spørgsmålet er, om andre pres – fra reformarbejde, obligatoriske dataindsamlinger, besparelser og hård konkurrence mellem ungdomsuddannelser – er ved at tage pusten fra dialogen mellem lærere og ledelse?
Hvis jeg har ret i at se de tendenser, er der en risiko for, at reform- og kvalitets-arbejdet sammen med det vedvarende pres på skolernes økonomi, så at sige får ”kompasnålen” til at ændre kurs: Effekten af det sammensatte forventningspres kan blive, at den gensidige dialog og ”navigation” mellem ledelses- og lærer-perspektiver ikke får tid og opmærksomhed nok. Hvis tendensen er reel, risikerer det fagnære og det prioriteringsmæssige perspektiv at bevæge sig væk fra hinanden, og ledelsesrummet at blive domineret af styringsmekanismer uden tydelig indsigt i fagprofessionelles perspektiv og opgave.
Perspektiverne er alvorlige, for hvis ledelsen og de fagprofessionelles forståelser af opgaven ikke er gensidigt motiverede og forståede, risikerer skolens læringskultur at blive afkoblet. Og konsekvenserne heraf vil være vidtrækkende.
Situationen stiller gymnasieledelserne og især de pædagogiske ledere i en vanskelig position, hvor dialogen mellem ledelse og lærere bliver helt afgørende for at opretholde den fælles navigationskultur. De svære og nødvendige spørgsmål er, hvordan koblinger mellem lærer og ledelse kan ske på ansvarlige måder i forhold til de resurser, der er til rådighed? Hvad vil være konstruktivt på den enkelte skole?