Her er en lille casehistorie om, hvordan værdiarbejde kan starte med daglige praksishandlinger og blive til solid ballast i uforudsigelige fremtidsscenarier. Metoden er enkel. Den består af fælles praksisundersøgelse, beskrivelse og bearbejdning til nye forståelser:
Det var sådan set en satsning fra rektor og styregruppens side, da de sagde, ”vi vil gerne arbejde med skolens værdier, og vi vil gøre det ved at undersøge de værdier, som lever mellem os, og som vi genererer i arbejdet hver dag”.
Baggrunden for skolens ønske om at arbejde med værdier var, at den ser ind i en brydningstid med reformer og fusioner og nye pædagogiske opgaver med kompetence- og praksisudvikling. Hensigten med satsningen var, at processen skulle give indsigt i de værdier, der genereres dagligt, så de kunne blive resurser i skolens fremtidige virke.
”Vi er sådan set nødt til at prøve det af for at finde ud af, hvor vi står. Og i hvor høj grad vi står sammen” – sådan lød begrundelsen for den valgte fremgangsmåde. Og satsningen i den beslutning var naturligvis, at skolen også skulle være villig til at arbejde med det mulige scenarie, at ”vi ikke står sammen”.
Med den præmis på plads kunne værdi-arbejdet begynde.
Gennem nogle uger gik elever, lærere, vejledere, tap og ledelse rundt på skolen med hver deres feltstudie-notesbog for at observere og indsamle eksempler på situationer, hvor vigtige værdier udspillede sig.
Efter en tid blev de alle samlede – elever, lærere, vejledere, tap, ledelse – og præsenterede på skift deres indsamlede værdier for hinanden. Det var et spændende øjeblik: Ville det samlede billedet være præget af fællesnævnere og konsensus? Eller af spredning og forskelle?
Det fælles billede var en skole med en tindrende klar konsensus om værdier. Og en bred gensidig forståelse af, hvilke relationer og praksishandlinger, der skaber dem. Dagligt.
Hvad kan sådan en værdiproces så bruges til?
Både resultatet af værdiprocessen og erfaringen med den viser sig at kunne give fornyede arbejdsgrundlag for alle involverede på skolen:
- Den kan skabe et stillads i de pædagogiske udviklingsopgaver, i kompetenceudviklingen og i udvikling af praksisformer mellem alle på skolen
- Den kan medvirke til at udvikle sprog- og formidlingsformer udadtil i lokalsamfundet og indadtil mellem elever, medarbejdere og forældre
- Den kan fungere som kompas i de strategiske drøftelser og beslutninger, der skal tages i de kommende år
- Den kan hjælpe med, at skolen kan agere med sikkerhed og legitimitet og generere overskud til udvikling
- Den kan give legitimitet ved at vise sammenhænge mellem, hvad vi siger og hvad vi gør – og skabe et fællesskab af en særlig karat, hvor tillid og handlekraft er væsentlige kvaliteter.
Min rolle i processen
Jeg har faciliteret processen og min vigtigste opgave har været at dele viden og erfaring om, at denne proces kræver, at vi ser, hvad der skabes af mening og muligheder, før vi beslutter næste skridt. Mit teoretiske afsæt for den forståelse af menings- og værdiskabelse i organisationer er socialpsykolog Karl Weick, der beskriver meningsskabelse i en organisation som processer med handlinger, der skaber mening.
Hvis du er blevet interesseret i Weicks forståelse og teori, kan jeg varmt anbefale bogen af Hammer og Høpner, ”Meningsskabelse, organisering og ledelse”, Samfundslitteratur, 2014.