Tvivl og handlekraft i ledelse

Tvivl og handlekraft hænger sammen. Det udforskede jeg igen i går sammen med en lille gruppe gymnasierektorer.

Det er fælles for de tre rektorer, at de forstår tvivl som en vigtig dimension i deres ledelse: tvivl gør dem opmærksomme og undersøgende, den stimulerer deres dømmekraft og åbner (på et tidspunkt) deres handlekraft.

Samtidig bliver ensomheden i lederrollen brudt. Tvivl er et fælles omdrejningspunkt i måden at lede på, som de alle kan spejle sig i og får deres rolle og handlemuligheder til at stå tydeligt frem.

Jeg kalder møderne for fortroligt forum for rektorer, fordi de er et tilbud om professionel fortrolig refleksion af de dele af rektorrollen, som ellers må være fortrolig. Modellen er enkel. 3 gymnasierektorer i faciliteret samtale om 3 medbragte cases i 3 timer.

I går var blev udbyttet af dagen formuleret sådan:

 Jeg har brug for det her rum, for vi taler om ting, som jeg ikke kan tale om andre steder. Vi står overfor en tid med omvæltninger, hvor det her forum er nødvendigt.