Det kan godt opleves som om, man får en ramme, der skaber nogle problemer, som vi ikke kan løse.
Sådan siger en gymnasierektor, der også taler om risikoen for pseudo-ledelse, mistet arbejdsglæde og om mening og muligheder i ledelsesopgaven i gymnasiet.
Udtalelserne er kommet i forbindelse med interviews med syv gymnasierektorer, som er afsættet for min artikel ”Fællesskabet, de fælles løsninger og det forpligtende samarbejde”. Den er netop udkommet i Dafolo tidsskriftet Ledelse i Morgen, maj 2024.
Artiklen belyser, hvordan rektorer og vicerektorer oplever målstyringen, og hvordan medarbejderes trivsel og arbejdsvilkår påvirker deres roller og opgaver. I artiklen beskriver jeg bl.a. opgavens uklarhed, ledelsens position, krydspres på ledelser, personlige etiske problemstillinger og mening og muligheder for ledelse.
Her en lille bid fra artiklens afslutning:
Styringslogikken udfordrer, fordi den skaber uklarhed om opgaven og placerer gymnasieledere i en position som nyttige budbringere af politiske krav. Det skaber uro i tillids- og samarbejdsrelationerne. Derfor forekommer især to af ledernes strategier at være både mulige og nødvendige prioriteringer i forhold til at dæmme op for målstyringens misere og at skabe bæredygtig ledelse. Den ene er løbende at skabe et fælles billede af kerneopgaven, som muliggør tillid, mening og samarbejde. Den anden er løbende at skabe et vist niveau af selvbestemmelse i organisationen, som giver plads til at, at tillid og mening motiverer elever, lærere og ledelse. Begge strategier handler om vilje til dialog, tid til at lytte, mod til uenighed og nysgerrighed til at undersøge. Eller som en rektor sagde, så handler det om ”at adressere problemer, for man kan ikke løse dem alene, det kan man kun sammen. Den vigtige ledelsesopgave er fællesskabet, de fælles løsninger, det forpligtende samarbejde”.
Læs med: https://lnkd.in/gyJFyCBZ