Den opfattelse af læring, som har karakteriseret det danske og nordiske syn på uddannelse, er karakteriseret ved at forholde sig til det hele menneske og dets mulighed for at udvikle sig. Her spiller motivation og trivsel en væsentlig rolle. Det gælder den enkelte – elev, lærer, ledelse – og det gælder fællesskabet. Fællesskabet er udgangspunkt for individuel læring og udvikling af det professionelle samarbejde.
Denne forståelsen af uddannelse sætter sociale og psykologiske dimensioner i læring højt – og dermed er dannelse en væsentligst almen kompetence, som uddannelse skal munde ud i. Dannelse er den personlige kompetence til selvstændigt og ansvarligt, myndigt og med integritet at handle og agere i forhold til sig selv og andre. Dannelse er i kompetencen til reflekteret og på et etisk grundlag at dømme og vurdere, dannelse er kreativ og kritisk forståelse og kompetencer til vedvarende at søge mening og forståelse af sig selv og sin omverden.
Den forståelse er under pres i vores uddannelser: Den organisatoriske logik, der skaber rammerne i uddannelser tænker i fag og faglig substans frem for i læreprocesser. Uddannelsernes relevans tænkes i snæver anvendelsesorientering frem for i kompetencer i fremtidens fællesskaber. De økonomiske incitamenter tæller i gennemførsel og fastholdelse. Optag og studieegnethed vurderes på karaktergennemsnit.
Den dannelsesmæssige orientering, mening og proces må derfor nødvendigvis komme fra de didaktiske og pædagogiske arbejdsformer. Der er brug for arbejdsformer, der styrker læring som dannelse – fx i form af mere eksperimentel læring og risikovillighed, hvor der arbejdes med ægte problemstillinger i hands on-aktiviteter og med refleksion i og over handlinger.
Innovation og entreprenørskab er blevet nøglebegreber i diskussionen af kompetencer og anvendelsesorientering i uddannelser. Den største del af den type undervisning er rettet imod iværksætteri og virksomhedsstart. Altså nye fag i uddannelser.
Men nye fag er ikke løsning på den grundlæggende problemstilling!
Løsninger er ændrede læreprocesser og uddannelseslogikker – altså pædagogiske og didaktiske former, der kan styrke dannelsesprocesser i uddannelse. Vi har brug for mere innovation og entreprenørskab, men det er som pædagogiske og didaktiske mind set.
Ved at tage udgangspunkt i de didaktiske og pædagogiske opgaver kan vi bedre finde konkrete og kompetente svar på de spørgsmål, som uddannelser skal kunne besvare:
- Hvilke kompetencer, mener vi, der er brug for i det samfund og den fremtid, vi endnu ikke kender?
- Hvordan understøtter vores uddannelser, at de kompetencer bliver centrale?
- Hvilke resurser er stærke hos nuværende uddannelsessøgende, og hvor skal der sættes ind?
We need to change what we do because the world is changing
(Mary Jean Gallagher, Ontario)