Det kommende temanummer af Erhvervspsykologisk Tidsskrift, som Benedicte Madsen og jeg er forfattere til, har fået titlen Mistrivsel og moralsk stress. I artiklerne søger vi efter dybdestrukturer i den mistrivsel, som vi er vidne til på arbejdsmarkedet, særligt indenfor velfærdsområdet. Gymnasieskolen er vores praksis-eksempel.
Som forfattere har vi hver vores specielle indfaldsvinkler: jeg trækker på mit omfattende samarbejde med ledelse og medarbejdere i den danske gymnasieskole og den inspiration, jeg har hentet fra Hartmut Rosas teori om resonans. Benedicte har gennem den seneste tid været optaget af et evolutionspsykologisk perspektiv, Humanitas-teorien, som fokuserer på oprindelsen til menneskets sociale egenskaber og bl.a. har integreret K.E. Løgstrups begreb om suveræne livsytringer heri.
Temanummeret består af fem artikler:
Den første artikel, Vidnesbyrd om mistrivsel og moralsk stress hos medarbejdere i gymnasieskolen, analyserer de instrumentaliserende rammevilkår, som længe har domineret på gymnasieskolens område og beslægtede dele af især det offentlige arbejdsmarked. De deraf følgende problemer perspektiveres i den næste artikel, Resonans og acceleration i dannelse og uddannelse, hvor Hartmut Rosas teori om resonans bliver inddraget som perspektiv på udfordringerne. I den tredje artikel, Suveræne livsytringer og moral i pædagogiske relationer er perspektivet K.E.Løgstrups teori om suveræne livsytringer og etiske fordringer. Fjerde artikel Humanitas-teorien: en evolutionspsykologi om menneskets sociale egenskaber præsenterer en evolutionspsykologisk teori af Boje Katzenelson, som lægger særlig vægt på samarbejde, tillid, retfærdighed og moral, som iboende menneskelige kapaciteter. I den sidste artikel, Motivation, mening, moral og muligheder, eftersporer vi sammenhænge og dybdestrukturer i mistrivsel og moralsk stress mellem fænomenerne.
Gennem temanummeret er vi optaget af nogle antagelser om sammenhænge og dybdestrukturer. En af dem er, at mennesker bliver fremmedgjorte fra sig selv, når de er underlagt betingelser, som i udpræget grad er fremmede for deres væsen og medfødte natur. Reaktioner kommer især, når betingelserne virker urimelige, ufornuftige, unødvendige, meningsløse, uretfærdige.
En anden antagelse er, at vi trives og oplever meningsfylde, når vi kan realisere positive egenskaber og paratheder af den art, som udgør den mest grundlæggende del af vores sociale natur. Omvendt mistrives vi, når vilkårene forhindrer realiseringen af sådanne kvaliteter, især hvis disse vilkår er menneskeskabte, og vi ikke kan indse nødvendigheden eller fornuften i dem. Det meningstab, som følger af, at snærende rammebetingelser hæmmer eller hindrer disse kvaliteters udfoldelse, kan derfor også ses som en af de dybereliggende årsager til mistrivsel.
Ud over de allerede nævnte tematikker beskæftiger temanummeret sig med almendannelsens vilkår, den pædagogiske relation, kerneopgaven som Det Store Fælles Tredje, social kapital, tillid og mistillid, meningstab og fremmedgørelse.
Vi har som forfattere begge en akademisk baggrund og mangeårige erfaringer som konsulenter og supervisorer. I artiklerne kommer vi med bud på nogle af de veje, som aktørerne i feltet – ledere, medarbejdere og eksterne hjælpere – kan vælge for at mindske risikoen for mistrivsel og moralsk stress.