Jeg har mere end 15 års erfaring med kollegial supervision. Som forsker har jeg udviklet det metodisk-teoretiske grundlag, og som konsulent har jeg udviklet metoden i praksis og arbejdet med den i forskellige fagprofessionelle miljøer.
Kollegial supervision er en metode til gensidig kompetenceudvikling baseret på aftalt dialog og refleksion om praksis mellem kolleger. Samarbejdet er organiseret omkring fokuseret observation af praksis og reflekterende, anerkendende dialog. Kollegial supervision stiller skarpt på den fagprofessionelles perspektiv på praksis og styrker den enkelte i sin praksisforståelse gennem samarbejde.
Kollegial supervision sætter den fagprofessionelles mest centrale kompetence i fokus, nemlig kompetencen til i situationen at handle kompetent ved at bringe sine personlige erfaringer, viden og værdier i spil.
Den fagprofessionelles kompetence er baseret på en dyb integritet af viden, erfaringer og værdier, som giver konsistens og troværdighed i praksis. Aristoteles kaldte denne særlige kompetence for Phronesis. Og de, der besidder kompetencen, kaldte han for Øjeblikkets tjenere.
Kollegial supervision i praksis
En proces med kollegial supervision foregår i grupper af tre (triader) kolleger, som på skift indgår i forskellige funktioner for hinanden: En er fokusperson og definerer sit emne for supervisionen, supervisor observerer fokuspersonen i en praksissituation og interviewer fokuspersonen i en efterfølgende kollegial samtale, mediator lytter aktivt til samtalen mellem fokusperson og supervisor og sikrer, at fokus holdes, og at der skabes dybde i samtalen. De tre funktioner går på skift i triadegruppen.
Gennem den aftalte dialog skabes der refleksion i forhold til den observerede praksissituation. Dialog er det centrale redskab til at styrke den fagprofessionelles roller og samarbejde og til at skabe udvikling tæt på den enkelte i et kollegialt arbejdsmiljø, der er kompetent og motiverende.
Det metodiske fundament i kollegial supervision
Metoden i kollegial supervision er baseret på en central forståelse af den fagprofessionelle som ekspert, hvis kompetencer er baseret på integritet af faglig og personlig viden, erfaring og værdier:
- En fagprofessionel er en faglig ekspert, hvis praksishandlinger rummer både teoretisk forståelse, erfaringer og værdier. De kan undersøges gennem fokuseret observation af praksis og efterfølgende italesættes i en rammesat dialog.
- Refleksion starter i handlinger og styrkes gennem dialog, som skaber refleksion over handlinger. Herfra vokser der flere mulige og mere bevidste handlemuligheder frem for den enkelte.
- Når fagprofessionelle arbejder systematisk sammen om deres praksis og skaber refleksioner over handlinger i deres faglige praksis, arbejder de med deres fælles faglige beslutningskompetence.
- En arbejdsplads, der anvender kollegial supervision udvikler sin professionelle kapital – sin faglige og sociale kultur i retning af oplevelser af øget trivsel, tillid og kompetence mellem kolleger, og et styrket tilhørsforhold.
Udbytte af kollegial supervision
Mine evalueringer af mange hundrede læreres arbejde med kollegial supervision siger, at kollegial supervision giver et fagligt kompetenceløft og
- øger selvtillid
- øger motivation
- giver fornyet interesse for at undersøge
- øger tillid, tryghed og refleksion mellem kolleger
- styrker oplevelsen af at være kompetente
- styrker sociale relationer mellem kolleger
- styrker refleksioner af praksis
Testimonial
Birgitte Klippert, skoleleder Marieskolen, Tønder
Vi manglede struktur og kvalitet i vores lærerobservationer, og vi kontaktede derfor Lene. Lene var fra start med på opgaven, satte sig grundigt i ind skolens værdier, normer og kultur og udviklede derudfra sammen med os og vores lærere kollegial supervision tilpasset vores behov og ønsker. Lene har været yderst professionel og lyttende gennem hele forløbet, og vi har været trygge i hendes hænder. Hun har givet os meget mere, end vi turde håbe på.
Vi havde forventet, at Lene lærte os noget om kollegial supervision som værktøj, men vi endte med at lære en masse om os selv som organisation også. Vi har fået et andet blik for relationen mellem lærerne, fået styrket det kollegiale samarbejde og fællesskabsfølelsen i lærergruppen også. Dét er fantastisk.
Resurser
Læreres erfaringer fra fagbladet Gymnasieskolen
https://gymnasieskolen.dk/rasmus-zoomer-ind-paa-sin-og-kollegernes-undervisning
https://gymnasieskolen.dk/laerere-om-kollegial-supervision-det-giver-et-staerkt-faellesskab
Interview i fagbladet Gymnasieskolen
https://gymnasieskolen.dk/det-er-laererne-der-selv-skaber-forandringen
Video om kollegial supervision
Underviseres erfaringer med kollegial supervision på Aarhus Universitet:
En video om lærergruppens erfaringer med kollegial supervision på Nyborg Gymnasium:
En video med min præsentation af bogen Kollegial supervision i gymnasiet – kompetencer til en styrket læringskultur, Dafolo forlag, 2018:
En video-evaluering af et forløb på Ergoterapeutuddannelsen, VIA Aarhus:
Læs mere
Tortzen Bager, (2019): Kollegial feedback mellem fagprofessionelle i Uddannelsesnyt nr. 2.
Tortzen Bager, (2018): Kollegial supervision i gymnasiet – kompetencer til en styrket læringskultur, Dafolo Forlag.
Tortzen Bager, (2011): ”Kollegial supervision og reflekterende vejledning” i Kollegial supervision som udviklingsredskab i undervisningskulturer, Aarhus Universitetsforlag.
Tortzen Bager, (2011): ”Anerkendende dialog mellem studerende” i Kollegial supervision som udviklingsredskab i undervisningskulturer, Aarhus Universitetsforlag.
Leth Andersen & Tortzen Bager, (2011): Kollegial supervision som udviklingsredskab i undervisningskulturer, Aarhus Universitetsforlag.
Leth Andersen og Tortzen Bager, (2009): Kollegial supervision i Gymnasiet:
http://tdm.au.dk/fileadmin/tdm/Publikationer/CVU/supervision.pdf