Hvordan bliver undersøgelsen af en skoles professionelle kapital til kvalitet i dagligdagens opgaveløsning? Det er et aktuelt spørgsmål i gymnasieskolen, hvor skoler løbende får afdækket deres trivsel, løfteevne og samarbejdskultur. De samme undersøgelser foldes nu ud på erhvervsskoler, VUC og i Folkeskolen.
Et lignende spørgsmål er aktuelt i forhold til de obligatoriske afdækninger i APV, medarbejder- og elevtrivselsundersøgelser: Hvordan bliver data til øget kvalitet, trivsel og samarbejde for forskellige medarbejdergrupper?
I min støtte til opfølgning på undersøgelser starter vi med, at medarbejdere i samarbejde med SU/AMU, TR og ledelse udpeger de data, som de finder vigtigst. Derefter aftaler vi, hvordan det videre arbejde med undersøgelsens svar i sig selv kan blive konstruktivt og meningsskabende.
Pointen er: Det udvikler både anerkendelse, feedback, tillid, relationer, motivation og den fælles beslutningskompetence, når medarbejdere, formelt udpegede udvalg og ledelser deltager i undersøgelser og udvikling sammen.
Vi skal samarbejde om de centrale opgaver på måder, der udvikler den arbejdskultur, vi ønsker os.
Hos Gymnasielærerforeningen (GL) præsenterer jeg mig som konsulent her:
Hos Gymnasielærerforeningen (GL) tilbyder jeg workshop for SU/AMU, TR og ledelse i samarbejde om medarbejdertrivsel:
Testimonial
Lars Bluhme, rektor på Odder Gymnasium:
Lene har hjulpet os med tilbagelæsningen af vores professionel kapital-undersøgelse, som kom til at foregå under nedlukningen og derfor delvist virtuelt. Lene sikrede en proces, hvor vi kom til at arbejde med de tematikker, som vi oplever er de væsentligste udfordringer på skolen og vi formulerede forslag til, hvordan vi vil omsætte dem i praksis. Det har været en proces, hvor vi har lært meget om os selv undervejs. Det har været krævende, men det hele værd. Vi bruger allerede Lenes anbefalinger flittigt. Jeg er desuden sikker på, at vi kan få meget glæde af processen fremadrettet.
Læs mere
Lene Tortzen Bager, (august 2022). Debatindlæg i Gymnasieskolen: Trivsel under pres.
Lene Tortzen Bager, (2018). Udfordringer for ledelseskulturen i gymnasiet. Tidsskriftet Ledelse i morgen nr. 3, Dafolo.
Lene Tortzen Bager, (december 2016). Debatindlæg Gymnasieskolen: Professionel Kapital – Hvordan kommer vi fra data til udvikling?
Lene Tortzen Bager, (2018). Kollegial supervision i gymnasiet – kompetencer til en styrket læringskultur. Dafolo forlag.