Jeg arbejder med kollegial supervision i forløb og i workshops for hele skoler eller i mindre grupper. Jeg har mere end 15 års erfaring med kollegial supervision, hvor jeg som forsker har udviklet det metodisk-teoretiske grundlag og som konsulent har udviklet metoden i praksis.

Kollegial supervision er primært en metode til individuel kompetenceudvikling, som foregår gennem samarbejde med kolleger. Samarbejdet er organiseret omkring fokuseret observation af undervisning og reflekterende, anerkendende dialog. Kollegial supervision sætter lærerens perspektiv på undervisningen og styrker den enkelte i sin praksisforståelse gennem samarbejde.

Kollegial supervision kan også anvendes i forløb med fælles pædagogiske fokus, der udvikler fælles kompetencer og praksis i undervisningen.

Her kan du se mere om

  1. Kollegial supervision
  2. Et eksempel på et forløb
  3. Det metodiske fundament i kollegial supervision
  4. Hvad siger lærerne om deres udbytte?
  5. Hvordan kan kollegial supervision blive en indlejret del af hverdagen?
  6. Resurser

Kollegial supervision

Kollegial supervision er en metode til individuel kompetenceudvikling baseret på aftalt dialog og refleksion om undervisningspraksis mellem kolleger.

Et forløb i kollegial supervision foregår i grupper af tre (triader) kolleger, som på skift indgår i forskellige funktioner for hinanden: underviser er fokusperson og definerer sit emne for supervisionen, supervisor observerer undervisning og interviewer fokuspersonen i en efterfølgende kollegial samtale, mediator lytter aktivt til samtalen mellem fokusperson og supervisor og sikrer, at fokus holdes, og at der skabes dybde i samtalen. De tre funktioner går på skift i triadegruppen.

Gennem den aftalte dialog skabes der pædagogisk refleksion i forhold til den observerede undervisning. Dialog er det centrale redskab til at styrke lærerroller og samarbejde og til at skabe udvikling tæt på den enkelte i et kollegialt arbejdsmiljø, der er kompetent og motiverende.

Et eksempel på et forløb i kollegial supervision

Dette forløb med to runder af supervision i grupperne er struktureret omkring et midtvejsmøde:

  1. Indledende inspirationsmøde: Hvad er kollegial supervision, hvordan arbejder man, og hvad kan jeg få ud af det?
  2. Metode- og samtale Workshop: introduktion til det metodiske grundlag og samtaleøvelser. Deltagerne udarbejdet eventuelt et individuelt forventningspapir.
    Herefter arbejder triadegrupperne selvstændigt med observation af undervisning og supervisionssamtaler. Deltagerne er en gang hver og på skift fokusperson, supervisor og mediator for hinanden.
  3. Midtvejsmøde: grupperne får sparring på deres samtale og på anvendelse af metoden Herefter arbejder triadegrupperne igen selvstændigt med observation af undervisning og supervisionssamtaler. Deltagerne er en gang hver og på skift fokusperson, supervisor og mediator for hinanden.
  4. Videndeling- og evalueringsmøde: Hvilke fokusemner har grupperne arbejdet med i samtalerne? Hvordan ser lærerne på fokusemner og forløb i forholdt til forventningspapirets områder og beskrivelser? Hvordan kan deltagerne fastholde og anvende metoden i hverdagen? Og skolens pædagogiske udviklingsarbejde? Hvordan fordeles ansvaret herfor?

Det metodiske fundament i kollegial supervision

Metoden i kollegial supervision er baseret på en central forståelse af læreren som ekspert:

  • En lærer er en faglig ekspert, hvis praksishandlinger er kompetente. Praksishandlinger rummer både teoretisk forståelse, erfaringer og værdier. De kan undersøges gennem fokuseret observation af praksis og efterfølgende italesættes i en rammesat dialog.
  • Refleksion starter i handlinger og styrkes gennem dialog, som skaber refleksion over handlinger. Herfra vokser der flere mulige og mere bevidste handlemuligheder frem for den enkelte.
  • Når lærere arbejder systematisk sammen om deres undervisning i praksis og skaber refleksion over handlinger i undervisningen, indgår de i lærende relationer med hinanden. Her lærer alle af hinandens praksis – med undervisningen som omdrejningspunkt.
  • Et vedvarende samarbejde og løbende videndeling om pædagogik og didaktik i uddannelser kan blive en fælles arbejdsform, som indgår på alle niveauer af skolens arbejde og præger den som kultur.

Hvad siger lærerne om deres udbytte af kollegial supervision

Evalueringer af flere hundrede læreres arbejde med kollegial supervision siger, at kollegial supervision styrker:

  • Tillid
  • Inspiration
  • Relationer mellem kolleger
  • Nysgerrighed
  • Lyst til at eksperimentere

Hvordan kan kollegial supervision blive en indlejret del af hverdagen?

Når metoden er velkendt for lærerne kan fokus i supervision tage udgangspunkt i team- eller skole-definerede fokus, og styrke en kollektiv kompetence- og kvalitetsudvikling på skolen.

Dermed kan supervisionens metodiske grundlag blive en almindelig arbejdsform i skolens hverdag, og skolen kan blive ramme om et læringsfællesskab, hvor elever, lærere og ledelse bidrager fælles til at realisere skolens værdier.

Jeg arbejder med 4 faser i implementering og anvendelse af metoden, som karakteriserer forskellig grader af forankring i skolen og beskriver, hvordan fokus kan flyttes fra det individuelle til det fælles niveau og indlejres i skolens hverdag:

  1. Fase: Den lærende lærer

De første dele af lærerkollegiet arbejder med kollegial supervision, hvor de primært har fokus på at lære metoden og den anerkendende tilgang i dialog at kende ved at øve observation og samtaleteknik. Kollegial supervision er primært et individuelt redskab til kompetenceudvikling.

  1. Fase: Lærerne som kompetent praksisfællesskab

Når lærerne har erfaring med metoden kan de begynde at bruge metoden som en arbejdsform omkring et fælles strategisk fokuspunkt. Det kan være et skolestrategisk fokuspunkt eller et fokus for deres teamsamarbejde. Når fokuspunktet et fælles og strategisk begynder supervision at være en indlejret del af et fælles samarbejde om videreudvikling af kvalitet.

  1. Fase: Skolen som lærende praksisfælleskab

En stor del af lærerkollegiet og ledelsen har erfaring med metoden i kollegial supervision og anvender den som en samarbejdsdidaktik: en anerkendende, praksisreflekterende, handlende tilgang til samarbejde om kerneopgaverne fx:

  • I konkrete projektsammenhænge, i særlige strategiske fokusområder, til indsamling af praksisviden, i teams og i faggrupper.
  • I ledelsens observation af undervisning til brug for MUSens udviklingsdel samt som sparrende tilgang til strategiske målsætninger omkring pædagogik og didaktik.
  • I observation og dialog om læring med og mellem elever i elevsamtaler og i procesorienterede læringsaktiviteter.
  1. Fase: Uddannelser som en lærende profession

Skolen har erfaring med at anvende metoder i kollegial supervision i det daglige arbejde og kan indgå i anerkendende samarbejde, ”benchmarking”/videndelings- processer mellem skoler med selvvalgte fokusområder i en gensidig støttende dialog.

  • I fora mellem uddannelsesledere
  • Mellem STX gymnasier

Resurser

Video om kollegial supervision

Underviseres erfaringer med kollegial supervision på Aarhus Universitet:

https://www.youtube.com/watch?v=XxbVsduNqns

En supervisionssamtale mellem 3 undervisere på Aarhus Universitet:

https://www.youtube.com/watch?v=TaL-hseNeaU

En video om lærergruppens erfaringer med kollegial supervision på Nyborg Gymnasium:

https://www.facebook.com/nyborggymnasium/videos/1190132431005429/?video_source=pages_finch_main_video

En video-evaluering af et forløb på Ergoterapeutuddannelsen, VIA Aarhus:

Læs mere

Tortzen Bager, (2018): Kollegial supervision i gymnasiet – kompetencer til en styrket læringskultur, Dafolo Forlag.

Tortzen Bager, (2011): ”Kollegial supervision og reflekterende vejledning” i Kollegial supervision som udviklingsredskab i undervisningskulturer, Aarhus Universitetsforlag

Tortzen Bager, (2011): ”Anerkendende dialog mellem studerende” i Kollegial supervision som udviklingsredskab i undervisningskulturer, Aarhus Universitetsforlag

Leth Andersen & Tortzen Bager, (2011): Kollegial supervision som udviklingsredskab i undervisningskulturer, Aarhus Universitetsforlag

Leth Andersen og Tortzen Bager, (2009): Kollegial supervision i Gymnasiet:

http://tdm.au.dk/fileadmin/tdm/Publikationer/CVU/supervision.pdf