Hvad skal vi ønske os af skoleudviklingen?

Jeg mener, vi som samfund og som lærere, ledere og uddannelseskonsulenter skal ønske os mere faglig nysgerrighed i samarbejdet omkring skolens udvikling. Det siger jeg ud fra en hypotese om, at skoleverdenen og udviklingen af den har fået for definerede rammer og er blevet løsnet for meget fra sit faglige omdrejningspunkt.

Jeg ser tanken om et professionelt koordineret samspil mellem eksterne faglige eksperter og interne faglige eksperter som en måde at organisere skoleudviklingsprojekter på, der sikrer erfarings- og vidensbaseret udvikling. Hvis vi arbejder fokuseret på at styrke det professionelle samarbejde, kan vi give udviklings- og kvalitetsarbejdet tilbage til de professionelle. Jeg tror på det dybe samarbejde, hvor viden og erfaringer bringes i spil i koordinerede processer, hvor ny viden skabes. Jeg er ikke i tvivl om, at udbydere – skolen, kommuner, regioner, ministerier og fonde – kan påvirke og præge fremtidens skoleudviklingsprojekter bl.a. ved at formulere klare forventninger til, hvor dybt samarbejdet kan blive.

I artiklen ”En vision for skoleudviklingen” (Ledelse i Morgen, september 2020) går jeg ind i beskrivelsen af nogle scenarier for skoleudvikling, der øger det faglige spillerum på den enkelte skole og samtidig tager højde for et ufravigeligt krav om kvalitet og faglighed. Jeg leger med tanken: Hvad nu hvis vi skabte rammer om skoleprojekter, hvor hensigten var at undersøge og videreudvikle faglige praksisformer? Hvis vi forventede forpligtende samarbejder mellem interne og eksterne eksperter? Hvad forhindrer os i at gøre det? Hvad vil det kræve af os at gøre det?

I artiklen trækker jeg på erfaring fra forberedelsen og starten af et kompetenceudviklingsprojekt på den nye Forberedende Grunduddannelse (FGU) for unge mellem 15-25 år. Denne FGU-skoles kompetenceudviklingsprojekt rummer mange faglige perspektiver, der alle er relevante i udviklingen af en ny skole, hvor der skal udvikles faglighed, didaktisk praksis, organisation og skolekultur. Med en proces, der tillod at modne ideer og samarbejde mellem skolens ledelse og den ekspertfaglige gruppe har vi netop igangsat et større delprojekt i form af et koordineret professionelt samarbejde på skolen, der involverer: Medarbejdernes grundforståelse af FGUen, de 15 didaktiske værdier og udviklingen af en projektdidaktik, som er baseret på forpligtende samarbejde i teams på hele skolen.

Med den projektorganisering bliver konsulentgruppen en del af det lærende fællesskab, og er ikke hverken hævet over eller trukket ud af konteksten. Det kommer til at kræve ikke bare koordinering, men også forpligtende professionelt samarbejde. Det er allerede lærerigt for alle involverede.

Min vision for skoleudviklingen er at udvide billedet af deltagere i det professionelle samarbejde, så det tæller såvel lærere som faglige eksperter med viden om fx videnskabelse, motivation og dialogkultur. Og hvor interne og eksterne taler sammen om praksissituationer, hvor lærernes faglige dømmekraft, erfaringer og viden kan skabe nye indsigter sammen med de eksterne eksperters viden og erfaring. Det handler om skoleudvikling fra praksis med brug af de bedste ressourcer.

 

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.