Coaching under Coronaen

Vi gør ting anderledes for tiden, fordi vi er nødt til det. Men noget af det, vi gør anderledes, er måske værd at holde fast i for fremtiden…?

Det er min tanke bag denne invitation: Jeg inviterer til, at lærere kan samles i mindre grupper om dialog og refleksion af det, som den her uventede situation har ført med sig af positive tiltag i jeres undervisning – det kan fx være i form af forandrede undervisningselementer, tilgange eller forståelser.

Jeg tilbyder coachingen gratis, fordi den er et bidrag, jeg kan yde. Samtidig giver det mig mulighed for faglig aktivitet, mens konsulentopgaverne er udsat på ubestemt tid.

Deltagere: Invitationen er til jer lærere, der har lyst til at fastholde det uventede nye i den tid, der kommer. Vi samles i små grupper af kolleger, antallet vil være tilpasset de anbefalinger, myndighederne aktuelt giver.

Form: Coachingen foregår med brug af redskaber fra kollegial supervision og aktionslæring. Vi anvender fx reflekterende team, men aftaler formen ved mødets start. Mødet varer fra 1,5-3 timer afhængigt af deltagerantal. Som deltager skal du være indstillet på at bidrage med eksempel fra din undervisning. I dialogen vil du få mulighed for at:

  • præsentere det, du gør anderledes
  • undersøge din praksis nærmere: hvad bringer den med sig? og hvad vil du gerne fastholde?
  • lytte til kollegers refleksion af dine overvejelser og erfaringer

Tilmelding må meget gerne ske gruppevis fra samme skole. Invitation gælder foreløbig fra 20.april til 30. juni 2020.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *