Aktuelle ledelsesudfordringer i gymnasiet

Som konsulent i gymnasieskolen har jeg gennem de seneste år oplevet, hvordan det nære samarbejde mellem de fagprofessionelle lærere og ledelser er kommet under et større og større forventningspres. Tendensen er groft sagt, at ledelsen skal honorere krav om dokumentationer, undersøgelser og indsamlinger, som ikke er udtænkt i den faglige læringskultur, skolen virker i, –… Fortsæt læsning af Aktuelle ledelsesudfordringer i gymnasiet

Kompetencer til en styrket læringskultur

Kollegial supervision bliver i min nye bog – “Kollegial supervision i gymnasiet – kompetencer til en styrket læringskultur” – præsenteret som en systematisk metode til dialog og refleksion om undervisningen, som den foregår i praksis. Læreren sætter sit eget fokus i undervisningen og kollegerne deltager i observation. I den efterfølgende dialog er der mulighed for,… Fortsæt læsning af Kompetencer til en styrket læringskultur

Pædagogisk ledelse af lærersamarbejde

Lærernes samarbejde er en vej til at løfte kvaliteten i uddannelser og til at styrke og professionalisere gymnasieskolen som arbejdsplads. Det siger international forskning, og gymnasielærerforeningen bakker op. Jeg ser et øget lærersamarbejde som en præcis pædagogisk ledelsesopgave: Pædagogiske ledelse skal skabe afsæt for, at lærersamarbejde kan bidrage med konkrete faglige forslag til ledelsens strategiske… Fortsæt læsning af Pædagogisk ledelse af lærersamarbejde

Læring, ledelse og organisationsudvikling

I forbindelse med efteruddannelsen E3U (Efteruddannelse i Entreprenørskab på 3 Uddannelsesniveauer) har vi i lærerteamet fået øjnene op for, at arbejdet med læreres entreprenørielle kompetencer kan være en Bottom-up strategi i forhold til udvikling af læring, ledelse og organisation som helhed. Med udgangspunkt i efteruddannelsen præsenterer vi E3U i en artikel i Dafolo tidsskriftet Ledelse… Fortsæt læsning af Læring, ledelse og organisationsudvikling

Professionel kapital: Hvordan kommer vi fra data til udvikling?

I særnummeret af Gymnasieskolen 9, 2016, præsenterer Tage Søndergaard Kristensen (TSK) resultaterne fra den omfattende undersøgelse af Professionel Kapital på mere end 100 danske gymnasier, som GL har initieret. Præsentationen af undersøgelsens design og resultater er spændende! Men den åbner naturligvis også for en række spørgsmål ikke mindst i forhold til, hvordan skolerne kan arbejde… Fortsæt læsning af Professionel kapital: Hvordan kommer vi fra data til udvikling?

Hvorfor samarbejde, sparring og supervision i uddannelser?

Vores uddannelseskultur er under pres. Uddannelsestænkningen i Danmark er rundet af en tradition, hvor uddannelse betyder dannelse og udvikling af kompetencer til et godt liv med ansvar og mulighed for at indgå aktivt i samfundslivet og bidrage i demokratiet. Det gælder det hele menneske, og det gælder hele livet. Regeringens politiske dagsorden er, at flere… Fortsæt læsning af Hvorfor samarbejde, sparring og supervision i uddannelser?

Lærersamarbejdets kvalitet og didaktik

Elevernes læring er lærernes centrale fællesopgave. Den enkelte lærer udfører dele af opgaven alene, men hoveddelen er baseret på samarbejde med lærerkollegiet. For eksempel har lærerens faglige og sociale forventninger til eleven en afgørende virkning på elevens forventninger til sig selv – og forventninger til eleven formuleres i samarbejde mellem lærere og ledelse på skolen.… Fortsæt læsning af Lærersamarbejdets kvalitet og didaktik

Samtaler om undervisning

Hvem af dine kolleger taler du jævnligt med om din undervisning? Det spørgsmål indgår i interviews, som Torgny Roxå har lavet i forbindelse med sit job undervisningsudvikler ved Lunds Universitet. I sin forskning undersøger han ”mikro-kulturer” og deres betydning for kvalitet i videregående uddannelser. (Microcultures in the Meso-level of Higher Education Organisation, 2014). I analyser… Fortsæt læsning af Samtaler om undervisning

Motivation i læring

I et debatindlæg i Politiken d. 9. marts 2015 diskuterer centrale formænd (for GL, for DE-Ls gymnasieudvalg og for DG), det, de kalder ”talkrigen om karakterer til gymnasiet”. Deres indlæg drøfter, om det faglige niveau målt i karakterer, er en hensigtsmæssig adgang til ungdomsuddannelserne. De siger: ”Gode faglige forudsætninger er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig,… Fortsæt læsning af Motivation i læring